<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0">
<channel><generator>iloblog 1.0</generator><title>Hjertes Stemme Feed</title><link>http://hjertesstemme.fragudshjerte.dk/</link><description>&lt;p&gt;Nu og da har vi vel alle nogle tanker/ følelser, der presser sig på for at blive delt bredere og ikke blot forblive &quot;bare en tanke&quot;.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Det er, er hvad jeg vil bruge &quot;Hjertes Stemme&quot; til. At dele de dybere ting, som melder sig i mig. At dele mine inspirationer fra Gud.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Håber, at mine tanker kan sætte dine i gang. At stemmen fra mit hjerte kan viderebringe noget til dit hjerte.&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Guds Kærlighed&lt;/p&gt;
&lt;p&gt;Linda&lt;/p&gt;</description><item><title>At Se I Natten</title><link>http://iloapp.fragudshjerte.dk/blog/hjertesstemme?Home&amp;post=3</link><description><![CDATA[  Jeg kan flyve på vinger og overbevise mig selv om, at den glæde og det enorme overskud jeg føler vil vare evigt. Velvidende at andre gange jeg har følt på samme måde, kom der en dag, hvor jeg fandt mig selv sidde i skyggen.  
 Er det at føre mig selv bag lyset? Nej, for vejen med Gud er en lang lære proces. Livet her på jorden vil altid gå op og ned. Men tillader man ikke sig selv at flyve væk på de smukke tiders vinger, frarøver man sig selv det, der giver styrke til de svære tider.  

 Der vil komme svære tider. Altid!  

 Trods den viden lader jeg mig selv mærke de gode tiders styrke. Jeg går hver eneste dag oplyst af Helligåndens nærvær. Føler intet kan slå mig ud. Aldrig igen skal jeg finde mig selv i skyggen.  
 Og så… 

 Pludselig finder jeg mig selv uden for lyset rækkevidde. Det er ikke Gud, der har slukket sit spotlight, men mine øjne der er blevet sløret, så jeg ikke ser det klart. Jeg ser, men ikke med alt jeg er. Mit syn er sløret, men jeg er ikke blind.  

 Gud har givet os et syn, der også kan se i natten.  

 Selvom jeg ikke hører Guds stemme, som på de gode dage, ved jeg han er der. At jeg sidder i skyggen, betyder ikke, at jeg tror det kan bringe mig til fald. 
 Jeg er i stand til at se, selv i det mørke, der omgiver mørke omstændigheder.  

 Javist befinder jeg mig på en skyggeside, men i mit hjerte og med alt jeg er, er jeg et Guds barn. Jeg ved, at jeg må igennem golde dale for at komme til frodigt land. Mens jeg går i dalen, er jeg hele tiden bevidst om, at Gud er hos mig. Selvom mine øjne er blændet af følelser skabt af verden og mig selv, aner jeg stadig hans lys omkring mig.  

 Paulus forstod ”natlige syner”. Paulus kunne se, selv når det var næsten mørkt: 
  ”I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde.”  (2. Kor. 4,8-9) 
 ]]></description><pubDate>Thu, 14 Jan 2010 20:38:22 +0100</pubDate><category>Guds Lys</category></item><item><title>Hvad Ord Ikke Kan Sige</title><link>http://iloapp.fragudshjerte.dk/blog/hjertesstemme?Home&amp;post=2</link><description><![CDATA[  I stilheden hører jeg din stemme hviske til mig Far. Som en sagte brise strejfer du min hud. I den næsten uhørlige susen taler du dine ord. Der er aldrig larm i dit nærvær. Kun blide bølgeslag, som slår deres brusen ind over land.  
   
 Der midt i en magisk tilstand af væren og total nærvær omgives jeg af ro. Jeg løftes op, som et lille blad i vinden. Jeg vugges blidt som den lette vind smyger sig gennem trætoppene. 
   
 Som fredfyldt fuglesang en sen sommeraften, hvor kun naturen taler. Hvor alt gadens larm er faidet bort. Sådan møder du mig. Smukke toner frembragt af en naturlig væren. Intet kunstigt formet af den fysiske verden bryder igennem. Lige der, midt i blandt den form for stilhed lyder din stemme, som sad du ved siden af mig.  
   
 Jeg kan ikke se dig fysisk i kød og blod, men du er der. Du er lige der i den verden, som intet fysisk øje nogensinde vil kunne se. Åndens syn derimod ser alt, hvad du er. Føler og sanser alt hvad du er. 
   
 Men hvordan kan jeg sætte ord på noget, som er så meget større end simple verber nogensinde ville kunne forklare? Du Far er langt mere end sætninger. Og har vi ikke alle hver vores vision af, hvad du er? Oplever vi ikke hver især dit nærvær som noget helt unikt? Ser vi dig ikke hver især med det syn du har skabt os med? Vi er alle forskellige og derfor må vi naturligvis også være i din nærhed på en sådan måde, som kun vi selv ”helt forstår”.  
   
 Far, du er himlen i os alle, og hvem kan beskrive det på en værdig nok måde? Ligeså lidt som nogen kan sætte egentlige ord på duften af nyfalden regn. Et nybagt brød. Følelsen den første forårsdag bringer eller den boblende kærlighed, der vokser, når man forelsker sig. 
   
 Du har skabt alt omkring os og i os. Hvor storslået er det ikke, at vi netop har denne mulighed for at se, høre, røre og føle og hver især på vores måde. Der er ting vi oplever ens, men skal vi sætte egentlige ord på, hvad der sker i vores dybeste, kan vi så det?  
   
 Der findes ikke ord nok i denne verden til at beskrive de følelser hver især af os oplever i vores inderste. Det uanset hvad vi har med at gøre. Det er som en tavs stemme, kun vi selv og du forstår. Et rum hvor utalte ord siger alt. Et sted hvor analyser og konklusioner ikke findes. En tilstand af væren, hvor intet af den fysiske verden kan leve. Intet sprog skabt til at være i sætninger eller tom tale.  
   
 Det sted hvor ånd møder Ånd. Her er ord uden lyd og tale uden sprog. 
 ]]></description><pubDate>Sat, 21 Nov 2009 00:30:44 +0100</pubDate><category>Fortryllende Øjeblikke</category></item><item><title>Vær Tro Mod Dit Hjerte</title><link>http://iloapp.fragudshjerte.dk/blog/hjertesstemme?Home&amp;post=1</link><description><![CDATA[  Der er så mange stemmer i denne verden, der kalder på os. Alle steder fra får vi input om, hvordan vi bør leve, hvordan vi kan forbedre vores liv. Det være sig fra medier, din bedste ven eller et ”tilfældig” menneske, du møder på din vej.  
 Hvis vi valgte ikke længere at tage stilling til noget selv. Hvis vi valgte at ”stå af” livets karrusel, læne os tilbage i stolen og lade stå til, kunne vi blot knipse med fingrene og verden udenfor kunne styre vores liv. Der er ikke den del af vores liv, vores personlighed der ikke kan ”behandles” på den ene eller anden måde. I realiteten behøver vi ikke at gøre noget selv. 

 Jeg møder mennesker, der tror, at de ved bedre end mig. Der har klare holdninger om, hvordan jeg bør gøre det ene eller andet. Mennesker der ser dem selv i mig, men lukker øjnene for hvem jeg er. Er blinde for, at jeg IKKE er dem, at jeg IKKE nødvendigvis behøver at gøre, som de.  

 Der er mange mennesker, der ved bedre end mig. Enten via egen erfaring eller andres. Respekt for det! De hører deres stemmer, der guider dem på vej. Gud taler til dem på en så unik måde, at ingen andre hører samme stemme på helt samme måde. 

 Nogle stiller egne regler op, som de mener er en ledetråd for alle at efterleve. Nogle af disse mennesker er ikke engang klar over, at de har lavet regler for sig selv. Det er sket på et ubevidst plan. 

 I min verden handler det om, at lade hjertet styre. Den sagte stemme, som kommunikerer med Gud. Den stemme Gud har plantet. Den helt unikke stemme for mig. 

 Væk med regler og firkantede holdninger! Lad hjertet lede vejen frem.  

 Jeg kan blive rystet i min sikkerhed, når nogle tæt på mig, forsøger at ”opdrage” mig. Men det kun indtil Gud minder mig om, at jeg skal huske at leve efter mit hjerte. At et sandt, rent og kærligt hjerte, er hvad det hele handler om. At jeg kun behøver at være tro mod mit hjerte, og jeg er tro mod ham.  

 Jeg har ingen ”regler” jeg efterlever. Jeg har kun mit hjertes kald. Det er den bedste navigatør der findes. Dette fordi Gud har designet det netop til at hjælpe os på vores vej.  
 Hvis jeg hviler i en beslutning, så tøver jeg ikke et sekund. Hvis jeg derimod er i tvivl eller mærker modstand indeni, ved jeg, at Gud ønsker noget andet af mig. 

 Jeg ville ønske, at lytte til hjertes stemme, var noget man bare kunne give videre til alle. Ligesom så mange ting, fornemmer jeg, at det er en erfaring, der ikke rigtig kan fortælles, så den bare ”smitter af” på andre.  
 Det er en sammensmeltning mellem Gud og dig. En forståelse af hjertes kræfter. At lære i samarbejde med Gud, at høre den stemme lige netop dit hjerte har. At lære at skelne den stemme fra alle de andre der kalder. Sjælens, sindets, egoets… Ikke mindst fra verdens stemmer.. 

 Vær tro mod dit hjerte! Modtag den visdom, som Gud har til dig mht. dit hjertes stemme. Bed om hjælp til at åbne op. At få renset ud, så hjertet kommer til sin ret. Lade dets tale guide dig. 

 Nu er der sikkert nogle, der tænker.. Man skal ikke leve efter følelser ”blå øjet”. Det er dømt til at gå galt.  

 Hjertet stemme er ikke den slags følelser og fornemmelser vi oplever på overfladen. Jeg taler om dybder af sandhed. Sandheder som alle dage har ligget i os, men som vi har gjort tavse, ved at lytte til larmen udenfor.  
 Der ligger hemmeligheder i de sandheder, der kan løsrive os fra ”os selv”. Løsne os fra egoets evindelige kontrolleren. Hemmeligheder, der kan føre os tilbage til udgangspunktet vi blev skabt til at være i. 

 Lad mig dele med dig, hvad Jesus gav mig at dele videre. 

  ”Hvorfor kalder du det ”hemmelighed” tænker du?  
 
  Fordi det ligger i det skjulte i dig. Det ligger gemt, indtil du giver det en stemme. En viden og indsigt du allerede har, men som du i din stræben efter livet og i din glemsel, om hvem du er, har tysset til ro. Som når du beder et andet menneske: ”Sshh, du må ikke sige det til nogle”. Sådan har dit sind gjort denne viden tavs.  
  Det kød, der er skabt af verden har skabt disse hemmeligheder. Holdt dig fra sandheden. Sådan har du selv været med til at forringe, hvem du er. De øjne du har set dig selv med, har skabt den du er. Har lagt lag på lag oven på sandheden.   
  Derfor ordet ”hemmelighed”.  
 
  Som dit øje ser Gud, sådan skaber du ham til at være i dit liv. Det samme med mig, med andre mennesker etc.  
 
  Med åbne øjne er alt muligt. Med lukkede ser du kun det umiddelbare.”  
 
 Der for. Vær tro mod dit hjerte. Bed til at genopdage den sandhed, der ligger gemt deri. 
 ]]></description><pubDate>Mon, 28 Sep 2009 09:04:57 +0200</pubDate><category>Fortryllende Øjeblikke</category></item><item><title>Giv Kærlighed</title><link>http://iloapp.fragudshjerte.dk/blog/hjertesstemme?Home&amp;post=0</link><description><![CDATA[   Gud skabte jorden i kærlighed , for han er kærlighed. Ren kærlighed. Men han nøjedes ikke bare med det. Nej, han skabte mennesket i hans billede. I Guds hjerte lå kun ønsket om, at mennesket skulle være kærlighed. Intet mindre.  
 Og hvad er vi? Er vi ren kærlighed? Nej, vi er så meget mindre. Hvad har gjort, at vi ikke giver Guds skaberværk den ære, det har fortjent?  
 Jeg er sikker på, at der er rigtig mange gode og mindre gode forklaringer på det. Nogle skylder skylden på Satan, andre at vi har vildledt os selv. At vi valgte en ”frihed”, vi troede vi kunne opnå uden Gud ved vores side. I stedet snød vi os selv. Der vil være gode og dårlige forklaringer fra kristne, som ikke kristne. Fra teologer, som har studeret den samme lære med samme mål, er der forskellige forklaringer. Der er næsten lige så mange idéer, som der er mennesker. Og hvem har i sidste ende ret? 
 Hvad siger dit hjerte dig? Interesser det dig overhovedet? Eller er du blot en af mange, der lægger den del af det kristne liv til side og træder dine skridt fremad på må og få? Tænker du ”kærlighed”. Føler du kærlighed til dig selv og mennesker omkring dig?  
 Vi er så forhippede på os selv, og hvad vej vi skal. Forlorenhed fører os bag lyset. Kristen eller ej. At tro på Gud er ikke nødvendigvis at tro på kærlighed. Der er mange halvhjertede kristne. Mange tror de gør det rigtige. Andre skænker det ikke en tanke. Bare fordi man er kristen, er ikke alting som det skal være. Kristne fordømmer også.  
 Kun Gud har ret til at fordømme. Trods det er der alt, alt for mange tegn på det modsatte. Vi ser ned på mennesker omkring os. Peger fingre. Hvis ikke folk omkring os opfører sig som vi, reagerer som vi mm, så skiller de sig ud. Hallo! Hvis ikke vi kan ”skille os ud”, hvordan kan det så hænge sammen med, at Gud har skabt hver af os helt unikt? Er det ikke Guds hensigt, at vi skal være den han har skabt os til? Tror du det er meningen, at han ønsker, at du skal ligne din nabo?  
 Det handler om at åbne dit hjerte, modtage Guds kærlighed og videregive den. Lade mennesker omkring dig være dem de er. Intet mindre. Uanset hvor forskellige vi er, har vi alle ret til den samme kærlighed. I hvert eneste hjerte ligger der et dybt ønske om at modtage kærlighed, men også at give den.  
 Vis dine medmennesker respekt og lad dem være dem de er. Giv slip på ønsket om at lave dine venner om, din ægtefælle mm. Det er ikke af Gud. Det er ikke kærlighed.  
 Måske matcher ikke alle meninger og handlinger dine. Det er en af fordelene ved at være skabt forskellige. Vi kan lære så meget af hinanden, men i stedet forsøger vi at forme andre til at ligne os. Lad folk være dem de er, selvom du måske ikke synes, de passer på det billede, du har skabt indeni. Giv slip! Det er følelser og tanker, der ikke hører nogen steder hjemme. Vi har alle ret til at være dem vi er, selvom vi gør ting som ikke falder i andres smag. Vi er nødt til at lade alle forblive, hvad Gud har skabt dem til.  
 Lige så forskellige vi er skabt, lige så forskellige meninger og handlinger har vi. Gud arbejder med os på forskellig vis, i forskelligt tempo. Han taler i forskellige sprog. Jeg mener ikke italiensk eller engelsk. Nej, han taler i forskellige ”hjertesprog” til os alle. Der er intet menneske, hvis man kunne splitte det ad og undersøge de dybere lag, der er helt ens. Alle mennesker burde åbne øjnene for den sandhed. Hvor meget lettere ville ikke mange ting blive?  
 Jeg taler ikke om forelskelse, når jeg siger ”ægte kærlighed”. Jeg taler om den hengivenhed, vi alle burde vise vores medmennesker.  
 Mit hjerte græder, når jeg ser hvordan alle Guds skabninger behandles. Hvad er det for en respekt? Bør ikke alle behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet? Og mit hjerte græder, ikke bare over det mine egne øjne ser, men også fordi jeg ser Guds tårer. Det er ikke blot tårer over, at en kristen vender ham ryggen eller en ikke kristen endnu ikke har åbnet døren og inviteret ham ind. Nej, det er hjerteskærende gråd over at mennesket generelt vender ryggen til hinanden. Ikke viser kærligheden respekt. Ikke viser hans skaberværk respekt. Han ønsker at vi skal elske hinanden. Være der for hinanden. Ikke kun tænke på os selv.  
 Nogle vil måske sige, at man ikke kan være noget for hele verden. Det er heller ikke det jeg siger. Vær noget, gør noget, giv noget til de mennesker du møder på din vej. Vågn op og lyt til dit hjertes sang om at give kærlighed. Det er en sang lagt af Gud. 
  Start i dag. Giv den kærlighed Gud har givet dig at give til andre. Og husk, at Gud også ønsker at du skal elske dig selv.  
 ]]></description><pubDate>Mon, 14 Sep 2009 22:23:34 +0200</pubDate><category>Kærlighed</category></item></channel>
</rss>
